Se HBO Max i 4K HDR

Du kan se følgende film i 4K Ultra HD, HDR 10 og Dolby Vision på udvalgte enheder.

  • 8-Bit Christmas
  • The Conjuring: The Devil Made Me Do It
  • Dune
  • Godzilla vs Kong
  • In the Heights
  • The Matrix
  • The Matrix Reloaded
  • The Matrix Revolutions
  • Malignant
  • Mortal Kombat
  • No Sudden Move
  • Reminiscence
  • Space Jam: A New Legacy
  • The Suicide Squad
  • Those Who Wish Me Dead
  • Tom & Jerry
  • Wonder Woman 1984
  • Zack Snyder’s Justice League
  • Zack Snyder's Justice League: Justice is Gray

Film, der er tilgængelige i 4K HDR, er også tilgængelige i HD på aalle understøttede enheder.

HBO Max afspiller lyd og video i den højeste kvalitet, der er tilgængelig for din enhed.

Det skal du bruge

Her er, hvad du skal bruge for at streame i 4K HDR med Dolby Atmos-lyd:

  • Et 4K HDR-tv, der kan gengive Dolby Vision eller HDR10
  • En understøttet 4K HDR-streamingenhed
  • Højhastighedsinternet (25 Mbps eller højere, mindst 50 Mbps anbefales)
  • Et lydsystem med Dolby Atmos-funktion

Dolby Atmos er kun tilgængelig med det engelske lydspor. Alle enheder skal understøtte HDMI 2.0 og HDCP 2.2 (dit tv, din medieafspiller, din audio-/videomodtager, kabler, adaptere og alle andre tilsluttede enheder).

Hvis du opfylder ovenstående krav, og titlen er tilgængelig i 4K, bør HBO Max automatisk afspille titlen i 4K HDR. HBO Max justerer automatisk videokvaliteten baseret på din netværksbåndbredde og forbindelseshastighed (du kan ikke justere opløsningen manuelt i HBO Max)

Hvis titlen ikke ser ud til at blive afspillet i 4K HDR, kan du prøve følgende ting:

Trin 1: Tjek dine enheder

Sørg for, at dit tv understøtter 4K-opløsning og HDR 10. Det kan du gøre ved at finde dit tv-modelnummer og derefter søge på internettet efter oplysninger om tv'ets opløsning.

Understøttede 4K-enheder

Du kan se i 4K på følgende enheder:

Vi arbejder på at tilføje flere enheder og 4K-film i fremtiden.

Bemærk  Dolby Atmos er kun tilgængelig med Apple TV 4K og med det engelske lydspor.

Trin 2: Opdater HBO Max

Sørg for, at du har den nyeste version af HBO Max. Det kan du gøre ved at åbne app-butikken på din enhed og søge efter HBO Max. Hvis en appopdatering er tilgængelig, skal du vælge at opdatere eller downloade opdateringen. Du kan få mere hjælp ved at se trin 1 på siden Fejlfinding på tv.

Trin 3: Test din internethastighed

Sørg for, at din internetdownloadhastighed er mindst 25 Mbps. HBO Max justerer automatisk videokvaliteten baseret på din forbindelses downloadhastighed. Hvis din downloadhastighed er mindre end 25 Mbps, vil serien eller filmen ikke blive streamet i 4K HDR.

Højere hastigheder giver mere ensartet 4K HDR-streaming. For at få den bedste oplevelse anbefaler vi en downloadhastighed på mindst 50 Mbps på din streamingenhed.

Test din forbindelseshastighed

Du kan finde ud af, hvordan du tester din forbindelseshastighed, ved at gå til Fejlfinding af tv og vælge din tv-enhed.

Prøv en forbindelse med ledninger

Hvis du oplever lave eller skiftende hastigheder via wi-fi, kan du prøve at tilslutte din streamingenhed til din router ved hjælp af en Ethernet-ledning.

Reducer aktiviteten på dit netværk

Hvis andre personer bruger det samme netværk, kan du bede dem om at sætte deres aktivitet midlertidigt på pause. Dette vil tildele så meget båndbredde som muligt til streaming.

Trin 4: Prøv en anden ledning eller en anden HDMI-port

Hvis du bruger en streamingafspiller (f.eks. Apple TV):

  • Sørg for, at du bruger en HDMI-højhastighedsledning, der er kompatibel med 4K.
  • Sørg for, at din HDMI-ledning er tilsluttet en HDCP 2.2-kompatibel HDMI-port på dit tv eller din audio-/videomodtager. HDCP 2.2 understøttes muligvis ikke af alle HDMI-porte på dit tv (se i brugervejledningen for at finde ud af, hvilken HDMI-port der er HDCP 2.2-kompatibel).
  • Omgå din audio-videomodtager, HDMI-switch eller soundbar ved at tilslutte din streamingenhed direkte til dit tv.

Hvis du får en HDCP-fejl, kan du prøve trinnene i denne artikel: Jeg får en HDCP-fejl.

Trin 5: Kontroller dine skærmindstillinger

Når det gælder tv-indstillinger, foreslår vi, at du slår bevægelsesudjævning fra. Trinene til at gøre dette varierer afhængigt af din tv-model. Du kan også indstille billedtilstanden til biograf- eller filmtilstand.

Du kan finde flere visningsforslag under den pågældende streamingenhed nedenfor.

Apple TV 4 K

Tjek dine Apple TV-videoindstillinger. Sådan gør du:

  1. Gå til Indstillinger > Video og lyd > Format på dit Apple TV.
  2. Vælg 4K HDR (hvis det er tilgængeligt).
  3. Gå derefter til Match indhold. Slå Match dynamisk område og Match billedfrekvens til.
  4. Vælg Tjek HDMI-forbindelse for at bekræfte understøttelse af det valgte format.

Hvis dit Apple TV ikke registrerer understøttelse af 4K HDR, kan du se Apples artikel 4K, HDR og Dolby Vision på dit Apple TV 4K.

Chromecast med Google TV og Android TV 4K

Tjek skærmindstillingerne på din Chromecast med Google TV eller dit Android TV. Sådan gør du:

  1. Gå til Profil > Indstillinger.
  2. Vælg Visning og lyd.
  3. Vælg Match indhold. Dette bør automatisk indstille enheden til at vise indhold i det oprindelige format. Du kan også indstille opløsningen manuelt ved at gå til Avancerede skærmindstillinger.

Hvis du ikke har mulighed for at vise indhold i 4K HDR, kan du finde yderligere oplysninger i afsnittet Stream 4K Ultra HD-indhold.

Xbox One S, Xbox One X, og Xbox Series X|S

Kontroller visningsindstillingerne for Xbox. Først skal du sørge for, at din Xbox-konsol automatisk registrerer dit tv:

  1. Gå til Profil og system > Indstillinger > Generelt > Tv- og visningsindstillinger på din Xbox.
  2. Under Avanceret skal du vælge Videotroskab og overscan.
  3. Under Visning skal du vælge Automatisk registrering (anbefales).

Sørg derefter for, at 4K-video er aktiveret på din Xbox:

  1. Gå til Profil og system > Indstillinger > Generelt > Tv- og visningsindstillinger på din Xbox.
  2. Vælg Videotilstande under Avanceret.
  3. Vælg Tillad 4K, Tillad HDR10, og Tillad Dolby Vision.

Du kan også bruge din Xbox til at bekræfte, at dit tv er i stand til at vise 4K-video:

  1. Gå til Profil og system > Indstillinger > Generelt > Tv- og visningsindstillinger på din Xbox.
  2. Under Opsætning skal du vælge 4K TV-detaljer. Denne skærm viser, om dit tv kan afspille video i 4K, HDR og/eller Dolby Vision.

Du kan få flere oplysninger på Xbox' artikel Fejlfinding af 4K og HDR.